Sådan finansierer du dit firmaarrangement uden penge på lommen – 5 tricks

Budgettet for et firmaarrangement kan hurtigt løbe løbsk. Når du skal bruge et spændende og anderledes lokale, en eller flere gode oplægsholdere og god catering, ja, så løber det op. Men hvis budgettet er en smule stramt, er der heldigvis en række knapper du kan skrue på. Vi har samlet en håndfuld overordnede punkter til inspiration, der kan hjælpe dig til at holde et førsteklasses firmaarrangement på et meget lille budget.

1: Kreative locations

Noget af det, der tit fylder en hel del i eventbudgettet er leje af et lokale, der understøtter dine behov og skaber nogle unikke rammer om dit firmaevent. Men kan du gøre noget andet end det gængse? Paradoksalt nok er det ofte deciderede konference-venues, der er de dyreste. Så derfor kan du, hvis du formår at tænke ud af boksen på dette område spare en hel del penge. Hvis årstiden, omstændighederne og vejret tillader det, kan du overveje at afholde dit arrangement under åben himmel. Men i det hele taget kan du gå efter steder, der normalt ikke er kendt for at danne ramme om arrangementer og firmaevents. Det er ofte lettere at få en rigtig god pris, hvis du forhandler med nogen, der ikke er vant til at afholde events og dermed ikke har faste priser. Det kan sågar være, at du er så heldig at støde på nogen, der kan se den potentielt meget relevante eksponering, det kan give at være vært for et arrangement, så de vil indgå et samarbejde og sponsorere huslejen. Det kan være en nyetableret butik eller anden virksomhed, en restaurant, der gerne vil ind på konferencemarkedet. Eller hvad med et galleri, der alligevel holder lukket om mandagen og har masser af gulvplads?

2: Overvej forplejningen grundigt

Gode firmaarrangementer serverer god mad. Og god mad koster som regel penge. Men hvis du vælger ‘lettere’ løsninger, tapas, snacks og finger food i stedet for den helt store buffet og faktiske måltider, ja, så kan du som regel spare nogle penge samtidig med at du kan præsentere en løsning, der kan tage sig rigtig flot ud og præsenterer en god variation for en ganske fornuftig pris. Desuden kan du, ved at vælge en snackløsning, ofte også spare på personale og service.

Fik du downloaded vores e-bog, som fortæller om alt det du skal være opmærksom, når du afholder et hvilket som helst event? Hent den her. 

3: Sponsorater

Som i tilfældet med lokalerne ovenfor, kan du gå efter at opnå sponsorater på mange andre områder af dit firmaarrangement. Med udgangspunkt i den branche, som dit arrangement repræsenterer burde du ved noget research kunne finde frem til en vifte af virksomheder, der kunne have rigtig god gavn af en intensiv eksponering i løbet af dit arrangement. Det kan være økonomiske sponsorater, men også helt konkret forplejning, location, merchandise, teknik og sågar oplægsholdere.

Læs også: 20 tips til det billigste møde

4: Mersalg: kursus ved keynotes

Hvis du nu har en superstar på programmet, kan du øge din indtægt ved lige at købe en time eller to ekstra af din oplægsholder og så sælge billetter til en eksklusiv master class, der ligger i forlængelse af dit firmaarrangement. På den måde kan du tjene honoraret hjem og måske endda, alt efter budgettet, få dækket en god del af udgifterne til dit arrangement. Tænk det ind fra starten, og hold denne mulighed åben allerede, når du lægger programmet for dit event. Det kan hjælpe dig til at finde den helt rigtige profil og maksimere potentialet for indtjening.

5: Vær ikke bange for at forhandle

Det kan godt være, at du ikke er født med en krejler i maven. Men det skader aldrig at forhandle. Der er for eksempel ofte en del at vinde ved at lægge flere arrangementer hos den samme leverandør eller venue. Foreslå en aftale om en række arrangementer, og se hvor langt det får dig i dine forhandlinger. De fleste vil være villige til at gå ned i pris mod en sikkerhed for en række ordrer i løbet af den kommende tid.

Det er svært at starte helt fra bunden uden penge. Men med en kombination af ovenstående punkter og med et grundigt forarbejde, har du rigtig gode muligheder for at komme ud på den anden side uden at bruge penge eller endda med et lille overskud.

God fornøjelse!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *